|

Ludovic
på arbejde |
Domaine
Lionnet, Cornas
Frankrigs
svar på "Bonderøven"!
Ludovic
Izerable og Corinne Lionnet, som har taget over efter sin
berømte far Pierre Lionnet, ønsker "struktur i
vinen, men ikke nødvendigvis en 'tung' vin".
Midlet til
at opnå visionen er ren "terroir et
cépages-idealisme": Focus på marken og jorden,
ingen nye fade, ingen klaring, ingen filtrering, økologisk
dyrkede druer, gamle vinstokke og traditionelle metoder, f.eks.
fodtrampning af druerne, heste i stedet for traktorer, ingen
maskiner, 100% håndarbejde hele vejen igennem, etc. Det er
rendyrket nostalgi, tradition og tilbage til rødderne.
Og à
propos rødderne. Familien har dyrket vin her siden 1575 -
mindst. Og markerne har den allerbedste beliggenhed, nemlig i
climat'erne Pied la Vigne, Mazards, Chaillot og Combe, hvoraf de tre
førstnævnte er de ypperste skråninger i Cornas, og
hvor Combe'n, som giver knap så kraftig vin, til gengæld
tilfører blomsterduft og gør vinen mere
tilnærmelig i de unge år og fjerner enhver aggressivitet.
Vinstokkende er meget gamle, idet de ældste er over 100 år
og de yngste ca. 35 år. Men læg mærke til, at blot
20 - 25 år regnes normalt for "gamle vinstokke"
(vielles vignes"), når man taler om Syrah. Gamle stokke
giver høj kvalitet (men mindre udbytte).
Vinen er
således traditionel - og økologisk dyrket - Cornas af
højeste klasse. Et rigtigt godt glas kraftig sort supervin til
de voldsomste og mest krydrede middagsretter.
Og så
forresten: Det er naturligvis 100% Syrah - fra Syrah-druens
"hjemland" - Nord-Rhône, hvor romerne dyrkede vin
mange år før Kristus. Det bliver bare ikke mere oprindeligt. |

Vi
skal nok få taget et billede af den kønne Corinne,
men hesten er da også sød. |