|
Mas de Daumas
Gassac, Vin
de Pays fra
Languedoc
Mas de
Daumas Gassac er den mest berømte vingård i hele
Languedoc - ja, i hele Sydfrankrig, for den sags skyld.
Hugh
Johnson: "Den eneste Grand Cru i Midi (Sydfrankrig)"
Gault &
Millau: "En Lafite i Languedoc"
Michael
Broadbent: "En af verdens 10 bedste vine"
Robert
Parker: "Exceptionel".
I 1971
opdagede geologiprofessor Henri Enjalbert områdets potentiale
til at producere stor vin. Hemmeligheden ligger i jordens struktur
samt i det for området kølige mikroklima, skabt af
floden Gassac. Men hertil kommer en højst usædvanlig
druesammensætning, jf. beskrivelserne forneden på denne side.
En
handskemager, Aimé Guibert, havde forinden købt
gården, men egl. ikke for at dyrke vin. Men da potentialet var
blevet kendt, besluttede familien at forsøge at lave en stor
vin med hjælp fra den berømte ønolog Professor
Emile Peynaud, som blev grebet af ideen om ikke bare at rådgive
en Grand Cru producent, men at
skabe en helt ny Grand Cru.
Familien
ønskede nemlig en vin "som ingen anden" - og det fik
de. Der blev plantet Cabernet Sauvignon og med tiden over 40
forskellige andre druesorter, alle uklonede, dvs med stor
forskellighed. Mas de Daumas Gassac var født, kompleksiteten i
rødvinen var uhørt, og den tog verden med storm. Senere
kom den hvide til, og kvaliteten er lige så himmelhøj. I
dag er både den røde og den hvide Mas de Daumas Gassac
kultvinene over alle kultvine i Sydfrankrig.
Hertil
kommer husets "andenvin" Pont de Gassac, som man bestemt
ikke skal overse.
Endelig
producerer familien også en række flotte dagligvine under
navnet "Moulin de Gassac", alle særdeles gode køb.
Vi kan kun
anbefale at købe nu, for priserne stiger meget hurtigt med
vinens alder. |

Sydfrankrigs
mest berømte etiket
 |