Mas de Daumas Gassac, Vin de Pays fra
Languedoc

Mas de Daumas Gassac er den mest berømte vingård i hele Languedoc - ja, i hele Sydfrankrig, for den sags skyld.

I 1971 opdagede geologiprofessor Henri Enjalbert områdets potentiale til at producere stor vin. Hemmeligheden ligger i jordens struktur samt i det for området kølige mikroklima, skabt af floden Gassac. Men hertil kommer en højst usædvanlig druesammensætning, jf. beskrivelserne forneden på denne side.

En handskemager, Aimé Guibert, havde forinden købt gården, men egl. ikke for at dyrke vin. Men da potentialet var blevet kendt, besluttede familien at forsøge at lave en stor vin med hjælp fra den berømte ønolog Professor Emile Peynaud, som blev grebet af ideen om ikke bare at rådgive en Grand Cru producent, men at skabe en helt ny Grand Cru.

Familien ønskede nemlig en vin "som ingen anden" - og det fik de. Man startede med rødvin, men senere kom den hvide til, og kvaliteten blev lige så himmelhøj som den da allerede verdensberømte røde. I dag er både den røde og den hvide Mas de Daumas Gassac kultvine over alle kultvine i Sydfrankrig.

Sydfrankrigs mest berømte etiket

 


Vare

Inkl.
moms

Antal

Foreslået anvendelse:

Mas de Daumas Gassac Blanc 2010

289,-

Til fornemme fiskeretter - eller ikke for søde desserter. Superårgang for hvidvine.

Moulin de Gassac, Cuvée "Chardonnay" 2010

54,-

Fisk, skaldyr, aperitif. Superårgang for hvidvine

Vin

Beskrivelse

Mas de Daumas Gassac

Mas de Daumas Gassac er den helt ultimative kultvin i Languedoc. Dog mest kendt for sin rødvin, da den har været længere tid på markedet. Men hvidvinen er måske endnu bedre. Døm selv. Vær opmærksom på, at druesammensætningen kan variere fra år til år, idet kun de bedste druer anvendes, og der er rigtig mange at vælge imellem. Chardonnay, Viognier, Chenin Blanc og Petit Manseng udgør oftest 90%, men omkring et dusin andre sorter forekommer i vinen. Det er husets særkende, og det er det, der skaber den vidunderlige kompleksitet.

Cuvée Chardonnay

En rigtig flot lille dagligvin i hvid Bourgognestil. Smag af sydfrugter og honning. Til fisk, skaldyr og lyst kød.

  Se også
Mas de Daumas Gassac's røde vine