Domaine Clavel Languedoc      Økologisk
La Mejanelle
St. Christol
Pic St. Loup

Pierre Clavel er en fabelagtigt dygtig vinmager. Han startede sin karriere som vinmager i 1980'erne med at plante Syrah, Grenache og Mourvedre på lejede marker i området La Mejanelle, nordøst for Monpellier, i det, der dengang hed "Côteaux du Languedoc", nu blot "Languedoc". Der var allerede en fin Grenache tilplantning fra 1964 på markerne, men de eksisterende beplantninger med Armonon og Alicante blev revet op og gav plads til nytilplantninger med Syrah og Mourvedre.
Markerne i La Mejanelle er overstrøet med rullesten, ligesom de bedste marker i Châteauneuf-du-Pape, og det holder på varmen om natten, hvilket er med til at give kraftige vine. I øvrigt ligger La Mejanelle ikke langt fra Châteauneuf-du-Pape, så det er ikke sært, at Clavels Mejanelle-vine ligner Chateauneuf.
Vinene fra Clavel viste hurtigt Pierres talent, og især med årgangene 2000 og 2001 blev vinene bemærket verden over blandt Languedoc-entusiaster, og de er herefter gået som varmt brød på eksportmarkederne.
Senere er vinmarker i St. Christol og Pic St. Loup kommet til Clavels portefølge, og de venter blot på at blive opdaget.
Alle druer er har været dyrket efter økologiske metoder i årevis, og certifikat er nu opnået fra 2010 vinene.



Kan en etiket være enklere og smukkere?

Clavels hjemmeside:
www.vins-clavel.fr


Vare

Inkl.
moms

Antal

Foreslået anvendelse:

Cuvée Bonne Pioche
Pic St. Loup 2009

99,-

Raffineret cuisine, fusionskøkken.

Le Mas 2010
La Mejanelle

64,-

Til dansk køkken, grill, bistromad, frokost.

Les Garrigues 2009
La Mejanelle

79,-

Flot vin til gourmet'ens improviserede middagsret med friske råvarer og grøntsager.

Copa Santa 2010
La Mejanelle

139,-

Oksekød, lam, vildt, modne oste.

Le Marteau 2009
St. Christol

99,-

Gode sydfranske retter. Ost.

Des Clous 2005
St. Christol  - lille lager

199,-

Oksekød, vildt. Kan endda gå til en chokoladedessert.

Vin

Beskrivelse

Cuvée Bonne Pioche
Pic St. Loup

Udbytte: 30 hl/ha. Druer: 65 % Syrah - 15 % Grenache - 20% Mourvèdre. Ufiltreret. Lagret i beton og foudres. Aroma af sorte kirsebær og solbær kombineret med søde krydderier, hvid peber. 25 år gamle vinstokke. En vin med karakter, struktur og kant og masser af smagsnuancer. 90 point hos Parker.

Le Mas
La Mejanelle

40 hl/ha. Syrah – Grenache – Carignan. Intens næse af rød saftig og moden frugt, , krydderier. Velafbalanceret frugtsmag. Økologisk. Vinstokke 7 - 20 år gamle.

Les Garrigues
La Mejanelle

33 hl/ha. 52% Syrah – 26% Mourvèdre – 22% Grenache, Lagret 18 måneder i beton. Fornem duft af røde frugter og Middelhavsområdets kratbevoksninger. Smag af moden frugt og bløde tanniner. Lang aromatisk fløjsblød eftersmag. Vinstokke ca. 20 år gamle. 89 point hos Parker.

Copa Santa
La Mejanelle

28 hl/ha. 77 % Syrah – 17 % Grenache – 6 % Mourvèdre. 18 måneders fadlagring. Snus af moden frugt, kirsebær i alkohol, chokolade, røg. Stor tæt smag, lang kompleks og blød frugt- og krydderismag med et snert af mentol. Næsten portvinsagtig. Vinen, som især gjorde Pierre Clavel verdensberømt. Økologisk. Vinstokke ca. 20 år gamle. 90 point hos Parker.

Le Marteau
St. Christol

30 hl/ha. 59 % Syrah – 23 % Grenache – 18 % Carignan. 12 måneder i beton. Duft af kompleks moden frugt, solbær, tørret tobak. Rund elegant smag, afrundet fin balance, lang eftersmag. Certificeret økologisk fra 2010. Vinstokkenes alder: Syrah 10-20 år, Grenache 35 år, Carignan 75 år. Parker 89 point.

Des Clous
St. Christol

30 hl/ha. 90 % Syrah – 10 % Grenache. 36 måneders fadlagring. Ufiltreret. Meget kompleks næse af mørke modne  frugter, solbær, kamelliserede appelsiner og kanel. Fyldig, særdeles velafbalanceret smag med fine tanniner og lang eftersmag. Certificeret økologisk fra 2010. Vinstokkenes alder: Syrah 10-20 år, Grenache 35 år, Carignan 75 år. Parker 89-90.