|
Les
Cépages - druesorterne
Chardonnay
Aligoté
Pinot
Blanc
Riesling
Sylvaner
Pinot
Gris
Gewurztraminer
Muscat
Grenache
Blanc
Grenache
Gris
Roussanne
Marsanne
Sauvignon
Blanc
Viognier
Pinot
Noir
Gamay
Merlot
Cabernet
Sauvignon
Caberner
Franc
Syrah
(Shiraz)
Grenache
(Noir)
Mourvedre
Carignan
Cinsault
Malbec
Sangiovese
Nebbiolo
Hvidvinsdruer:
Chardonnay
Vigtigste
områder: Bourgogne, herunder Chablis, Chassagne, Puligny,
Meursault, Mâcon.
Bourgognes
klassiske hvidvinsdrue. De fleste store bourgogne-hvidvine er lavet
100% af denne drue - men faktisk er det tilladt at blande Pinot Blanc
i de fleste hvide appellationer i Bourgogne. Undtagelserne er bl.a.
St-Véran, Chablis og Corton-Charlemagne, hvor Pinot Blanc ikke
er tilladt.
En anden
tilladt hvidvinsdrue i Bourgogne er Aligoté - også ofte
100%, men eventuelt iblandet Chardonnay. Det vil altid fremgå
af vinens navn, hvis det er Aligoté. Modsat står der
ikke "Chardonnay" på Bourgogne-etiketten.
Verdens
dyreste stykke landbrugsland (over 10.000 FF pr. kvadratmeter) er Le
Montrachet - tilplantet med Chardonnay - men der laves også
billige Chardonnay vine i de fleste af verdens vinlande. De bedste er
fra Frankrig, New Zealand, Australien, Sydafrika og USA. Chardonnay
er verdens mest efterspurgte drue i vin, men smagen afhænger
utroligt af jordbund, klima og vinifikation, så der kan
være betragtelige forskelle i smagen. Beskrivelser, der kan
komme på tale, er smør, æble, melon, ananas,
nødder, fersken, røgduft, egetræ fra fadlagring.
I Chablis desuden flint, mineraler, blomster, som kombineret med en
utrolig tørhed gør Chablis til et bedre valg end de
sydligere Bourgognevine fra Côte D'Or, når fisken er
dampet frem for stegt. Alle hvide Bourgognevine (også mange
Chablis) drikkes særligt godt til stegt fisk og skaldyr,
især med sauce, hummer-suppe, gratinerede muslinger, pighvar.
Jo kraftigere sauce, jo fyldigere vin.
Se Louis
Michel's Chablis,
Domaine
Saint Jacques
Moissenet-Bonnard
hvid Bourgogne og Crémant,
Nadine
Ferrand,
Jean
Thévenét
Domaine
Des Duc
Aligoté
Aligote er en
mindre "fin" drue end Chardonnay, og en traditionel drue i
Bourgogne, men dog på retur, da vinddyrkerne kan få flere
penge for deres Chardonnay vine, og det er synd. God Aligoté
har samme brede struktur som Chardonnay, men mere syre, men der
findes også dårlige eksemplarer, karakteriseret af for
meget syre og for lidt krop.
Bourgogne
Aligoté er i øvrigt vinen til aperitif'en Kir.
Pinot Blanc
Vigtigste
områder: Alsace, Tyskland og Italien.
Pinot Blanc
anvendes i Bourgogne en sjælden gang som selvstændig
hvidvinsdrue, men hyppigere som blandingsdrue i Chardonnay
hvidvinene. Som regel i det skjulte, for de fleste forventer, at hvid
Bourgogne er 100% Chardonnay - men når det nu forbedrer vinen,
ja så sætter fransk-mændene kvalitet over
regulativer. Pinot Blanc giver vinen vægt og en tiltalende
æbleagtig aroma, som især er flot, når vinen vokser
på kalkholdig jord, hvilket er tilfældet i Bourgogne, da
stokkene oftest vokser ind imellem Chardonnay-stokkene i de
traditionelle hvidvinsmarker. Bladene og druerne ligner hinanden til
forveksling, lige ind til høsttidspunktet, så det er
ikke så svært at forestille sig, hvorfor der er Pinot
Blanc i mange Chardonnaymarker.
I Alsace
vinificeres druen for sig selv, så her kan man få den
ren, og den er en af Alsace's mest grundfæstede druesorter.
Karakteristisk er en æbleagtig aroma.
I Australien
er en vin mærket "Pinot Blanc" næsten altid
Chardonnay, og i Italien er man først fra 1984 begyndt at
skelne mellem de to sorter i deres Pinot Bianco.
Domaine
du Rempart, Alsace
Domaine
Pierre Frick, Alsace
Riesling
Vigtigste
Tyskland, Alsace, New Zealand, Nordøstitalien.
Riesling og
Chardonnay er verdens to bedste hvidvinsdruer. Ingen tvivl om det.
Mærkeligt nok må man ikke dyrke Riesling i Frankrig,
længere væk fra den tyske grænse end 50 km. Sikken
et spild af muligheder.
Selv om
Riesling er verdensmester i af afspejle forskellige lokalitetes
forskellige "terroir" (jordbund og mikroklima), beholder
den altid sin identitet. Den er dog bedst, hvis klimaet ikke er for
varmt, da den så får en for stor tyngde og mister sin karakterfuldhed.
Vinene er
komplekse, aromatiske uden at være parfumerede og besidder en
stålsat styrke. En "bidende karakter", siges det, men
det skal opfattes positivt. Der kan være antydning af blomster,
honning og måske krydderi, og en lang eftersmag i de gode
eksemplarer, som desuden besidder god lagringspotentiale. Vinene kan
være alt fra knastørre til endog overordentligt
søde dessertvine.
Navnet
Riesling er meget misbrugt og indgår i navnene på andre
og langt ringere druesorter, f.eks. Californiens Emerald Riesling og
Sydafrikas Cape Riesling og Paarl Riesling og Italiens Riesling
Italico. Australien kalder endog undertiden en hvilken som helst
hvidvin for Riesling. Der er mange andre eksempler, og det betaler
sig at spørge sin vinhandler. Tøver han, er han
formentligt ikke opmærksom på forholdet eller også
er vinen måske ikke Riesling.
Modsat er der
mindst et halvt hundrede synonymer - altså andre druenavne, som
vitterligt ER Riesling, f.eks. Rheinriesling, Moselriesling,
Petracine, Weisser Riesling og mange flere. Så det er nu ikke
så mærkeligt, hvis vinhandleren er forvirret.
Domaine
du Rempart, Alsace
Sylvaner
eller Silvaner
Smagen minder
om Sauvignon Blanc, men har mindre aroma. Vinene kan ikke konkurrere
i kvalitet med Riesling og Sauvignon Blanc, som den nok
smagsmæssigt minder mest om, men vinene har dog god krop, men
savner måske lidt karakter, især hvis det ikke er en
top-producent. Vinene har god syre. Sylvaner er kræsen hvad
angår jordbund, men kan producere kvalitetsvin på mere
fugtig jord, end f.eks. Riesling foretrækker. Valget af
rodmateriale, som er afhængigt af jordens kalkindhold og
fugtighed, er meget afgørende, så producenter, der
går mere videnskabeligt til værks, skaber meget bedre
Sylvanervine end de mere overfladiske producenter. Desværre har
der været megen middelmådig sylvanervin på
markedet, som har gjort druen mere miskendt end rimeligt er. Derfor
er druen ikke på mode. Men det er synd at afvise den, for
priserne er altid meget rimelige, og kvalitet kan findes.
Domaine
du Rempart, Alsace
Domaine
Pierre Frick, Alsace
Pinot Gris
- tidligere kaldet Tokay i Alsace
Vigtigste
områder: Alsace, Tyskland (der hedder den Ruländer),
Schweiz, Italien
Druen er en
mutation af Pinot Noir, men det fremgår nu overhovedet ikke af
hverken smag eller duft. Vinene er sædvanligvis ekstraktrige,
har lavt syreindhold og en krydret, men forbavsende tilbagetrukket
aroma. Smagen er stor og fyldig, men helt uden gastronomisk set
forstyrrende blomsterduft som gewurztraminer og muscat.
Alsace's Pinot
Gris hvidvine er derfor noget af det mest anvendelige og velsmagende,
man har til mad, og især til charcuteri og lyse kødretter
er Pinot Gris fra Alsace virkeligt i sit es. Men den er i
øvrigt også et godt valg til personer, som gerne vil
have en kraftig vin, men ikke tåler rødvinens garvesyre.
I
modsætning til flere andre druesorter er vinene er bedst i ikke
for varme år, da overdreven varme kan gøre dem lidt
klodsede på grund af det lave syreindhold.
I Italien er
man meget bekymret over dette lave syreindhold og italienerne
høster derfor deres Pinot Grigio tidligt, hvilket naturligvis
giver dem en helt anderledes karakter, som nok har syre, men mangler
aroma. Vi vil anbefale at prøve Pinot Bianco i stedet for,
hvis man er i Italien. I øvrigt laver Italiernene også
vin på "Tocai", som altså ganske forvirrende er
en helt anden druesort.
Domaine
du Rempart, Alsace
Domaine
Pierre Frick, Alsace
Gewürztraminer
Vigtigste
område: Alsace. Desuden Tyskland og Østrig. Meget
lovende i New Zealand.
Gewürztraminer
eller i Alsace "Gewurztraminer" og i Tyskland
"Traminer" giver de mest duftende af alle vine. Den er
desuden karakteristisk ved at være den
"mørkeste" hvidvin, idet den ofte har en medium
gylden farve, ofte ferskenagtig. Ofte filtrerer producenten dog
vinene over trækul, hvilket fjerner noget af farven.
Vinens duft er
meget karakteristisk og parfumeret, men den forveksles alligevel af
og til med Muscat, selv om duften er forskellig.
Druen er
følsom over for sygdomme og giver ubehageligt klisterede vine,
hvis klimaet er for varmt, f.eks. i Australien, hvor de burde sende
alle stokkene til Tasmanien. Men i Alsace og Tyskland produceres
vine, der kan slå benene væk, og det er klart den mest
populære Alsace-drue blandt forbrugerne, især for
nybegyndere, der fuldstændigt overvældes af duften.
Druen
vinifieres meget forskelligt i forskellige lande, f.eks. undertrykkes
duften bevidst i Italiensk Tyrol, mens den søges fremmet
ekstra i Californien. Der er derfor meget stor forskel på
gewürztraminere i forskellige lande.
En fransk
Alsacevin på gewurtztraminer er så kraftig, at den er den
perfekte ledsager til moden rødskimmelost.
Domaine
du Rempart, Alsace
Domaine
Pierre Frick, Alsace
Muscat
Muscat-navnet
dækker over mange forskellige druesorter, de fleste
grønne, men nogle lyserøde, mørkerøde og
sågar næsten helt sorte. Den mest udbredte til
vindyrkning er "Muscat Blanc à Petits Grains", som i
sig selv har mindst et halvt hundrede forskellige navne rundt omkring
i verden. Vinene herfra er næsten altid søde dessertvine.
Muscatdruen er
en meget gammel druesort. Måske er den forfader til alle andre
druer. Den spredte sig i Europa via grækerne og romerne.
Den sort, som
anvendes i Alsace til såvel tørre som søde vine
er ikke helt så overvældende aromatisk som
ovennævnte og hedder Muscat Ottonel. Den tørre er en
klassisk aperitifvin, men er også en (den eneste, formentligt)
perfekte kombination med asparges. Den søde er perfekt til
almindelige pandekager, crepes suzette og lignende søde
desserter, især med appelsin. Det er oftest en
himmerigsmundfuld, men desværre lidt vanskelig at servere til
mad, ud over nævnte eksempler.
Domaine
du Rempart, Alsace
Domaine
Pierre Frick, Alsace
Grenache Blanc
Vigtigste
område: Languedoc-Roussillon, Châteauneuf-du-Pape
Raffineret
frugtholdig og kraftigt duftende drue. Anvendes som blandingsdrue
sammen med Marsanne, Roussanne, Viognier men også som fyldig
fadlagret enkelt-druevin. Vigtigste hvide drue i
Châteauneuf-du-Pape. Chateau
Pique-Perlou
Grenache Gris
Grenache Gris
er en mutation, en mellemart mellem Grenache Noir
(rødvinsdruen) og Grenache Blanc. Men det er en gammel sort,
som oprindeligt stammer fra Spanien. Den er i dag almindeligst i
Roussillon, hvor den især anvendes i Vin Doux (Rivesaltes) og
som blandingsdrue i rosévin, men også somme tider i
tør hvidvin - enten iblandet eller ren. Kvalitetsvine af
Grenache Gris kan udvikle forbavsende kvaliteter og exceptionel duft
ved lagring i træfade eller større vintønder. Domaine
Bordes i Saint Chinian laver en ren Grenache Gris hvidvin. Det
er i øvrigt forbavsende beskedent, hvad man kan finde i
litteraturen om Grenache Gris, men det hænger formentligt
sammen med, at der kun er 2500 hektar tilplantet i Frankrig, og at de
fleste heraf er i Roussillon.
Roussanne
Den klassiske
hvidvinsdrue i hvid Hermitage inden Marsanne i en periode i midten af
det tyvende århundrede tog næsten helt over, men nu anset
for den bedste hvidvinsdrue i Côtes du Rhône og
Châteauneuf-du-Pape. Giver vinen elegance.
Aroma af
honning, kaffe, irisblomster, nødder. Vinen kan i en
mellemperiode smage lettere madeiraseret for så senere at
udvikle sig som en 10-20 årig pragtfuld moden vin.
Marsanne
Primære
område er det nordlige Rhône, især Hermitage,
Crozes-Hermitage, St-Péray og St. Joseph.
Giver en
mørk farve i hvidvin med meget ekstrakt og alkohol og en helt
speciel duft, som af mange - lidt uvenligt - associeres med lim.
Sauvignon Blanc:
Primære
områder: Loire, især Sancerre og Pouilly Fumé.
Hvide
tørre, forfriskende, appetitvækkende, aromatiske vine,
som er færdige til at blive drukket unge. Anvendes ren i
Sancerre og Pouilly Fumé (Loire) og i Saint-Bris (Bourgogne)
og som blandingsdrue (med Sémillon) i Bordeaux, især
Graves. Findes sporadisk mange andre steder, er f.eks. meget
estimeret i Sydafrika. Meget karakteristisk duft og smag af
stikkelsbær, solbær, græs. Sauvignon Blanc fra
Sancerre eller Pouilly Fumé til gedeost er en klassiker. Men
vinene egner sig desuden fantastisk til fladfisk, torsk, hornfisk,
rødfisk, makrel og rå eller dampet laks. Se Hervé
Seguin.
Viognier
Vigtigste
område: Condrieu i Rhône.
Den
sjældneste drue. Så godt som ukendt udenfor Condrieu, og
i 1986 kun tilplantet på i alt knap 33 ha i hele verden. Men i
Condrieu laver den fænomenale hvidvine, og derfor er dens
udbredelse langsomt stigende. Den er imidlertid meget vanskelig at
dyrke og kræver meget af vinbonden. Udbyttet er desuden meget
lille, men vinen har stor krop og duft af blomstrende
hvidtjørn, abrikos, moskus, fersken, pære.
Smag den, hver
eneste gang lejlighed byder sig. Det er en sjældenhed og en
oplevelse. Prøv den til melonforretter, salater, hummer i
salat (uden eddike), krabbe i salat (ditto), pighvar, brisler.
Rødvinsdruer:
Pinot
Noir
Vigtigste
område: Bourgogne, herunder Côte d'Or og Côte Chalonnaise.
Bourgognes
klassiske rødvinsdrue. Alle bourgogne-rødvine er lavet
af denne drue, dog undtaget "Bourgogne Grand Ordinaire" med
blandet druesammensætning, og "Bourgogne
Passe-Tout-Grain" med iblandet Gamay. Ordet "Pinot
Noir" fremgår ikke af Bourgogne-etiketten.
Alle verdens
Pinot Noir vindyrkere udenfor Bourgogne forsøger at lave en
bourgogneagtig vin, men resultatet er oftest i stedet en smag af
blommemarmelade (USA) eller af næsten ingenting. I Bourgogne
smager vinen af hindbær i Beaune, af skovjordbær i Nuits,
af blæk i (unge) Chalonnaisevine, men når vinene
ældes, opstår eventyrlige duftstoffer, måske
violer, vildt, grøntsager, trøfler eller hestestald, -
ikke en fejl, men typisk for nogle kommuner. I tysktalende lande
hedder druen Spätburgunder eller Blauburgunder, men vinen herfra
er oftest (men ikke altid) tynd. Fænomenal til stegt
fuglevildt, coq au vin, sommerbuk, modne oste. En god Bourgogne kan
også "stå alene" og være en udsøgt
nydelse i sig selv.
Se
Domaine
Lucien Boillot
Capitain
Gagnerot
Moissenet-Bonnard
Domaine
Saint-Jacques
Gamay
Vigtigste
område: Beaujolais.
Eneste
rødvinsdrue i Beaujolais, herunder også i Beaujolais
cru-vinene, og findes stort set ikke uden for Beaujolais. Ordet
"Gamay" fremgår ikke af Beaujolais-etiketten. Gamay
anvendes dog også i Mâcon (lige nord for Beaujolais), i
Loire og i enkelte andre mindre betydende områder i Frankrig
samt i Schweiz (f.eks. Dôle). Vine fra Californien, som
bærer Gamay-navn i en eller anden form, er måske ikke
Gamay, men Pinot Noir eller Valguié. Vær derfor skeptisk
overfor en etiket, der bærer navnet "Gamay".
Smagen: Den er
simpelthen som Beaujolais, undtagen i Moulin-A-Vent, hvor den smager
hen efter Pinot Noir.
Gamay går
godt til stegt foie gras, fennikel, løg-/porretærte,
hakkebøf, koldt kød, tartar, milde oste, f.eks dansk
mellemlagret. Se
Beaujolais-producenter
Domaine
Des Duc:Saint Amour og Chénas
Domaine
Les Fines Graves: Moulin à-Vent
Le
Vieux Domaine: Chenas og Moulin-á-Vent
Domaine
Passot Les Rampaux: Regnié, Chiroubles og Fleurie
Domaine
Desvignes: Morgon
Domaine
des Chers: Julienas
Château
Thivin: Brouilly og Côte de Brouilly
Domaine
Michel Chignard: Fleurie
Merlot
Vigtigste
område: Det nordlige Bordeaux: Pomerol, St. Emilion, Blaye, Bourg.
En med urette
ret miskendt drue. Berømt især p.g.a. et eneste vinslot,
Pétrus i Pomerol, men anvendes mange andre steder uden at
være særligt estimeret. Som blandingsdrue sammen med
Cabernet Sauvignon og italienske druesorter gør den vinene
mere imødekommende. Druen vil i varme område modne
tidligere og give lettere vine. 100% Merlotvine er frugtagtige,
fyldige til lette, sødmefyldte og kan nydes ret unge. Velegnet
til pastaretter med kødsauce, svamperetter. Druen kommer bedst
til sin ret i Bordeauxområderne på den højre
flodbred, Pomerol, St. Emilion, Blaye, Bourg. Se Château
Segonzac og Mas Comtal og Trevini
Cabernet
Sauvignon
Vigtigste
område: Médoc og Graves i Bordeaux. Har svært ved
at modnes nordligere.
Bordeaux'
blå druesort par excellence og estimeret af andre end
Bourgogne-entusiaster som verdens bedste rødvinsdrue. Anvendes
med held i de fleste af verdens vinlande. Fremragende at lagre
på egetræsfade. Smag af solbær og cedertræ.
På grund
af mange og store kerner i den lille drue udgør drueskindet en
stor procentdel af druen. Dette giver mørke vine. Samtidigt
leverer kernerne garvesyre, hvilket betyder, at en 100% Cabernet
Sauvignon let bliver for "hård", og der
tilsættes derfor oftest Cabernet Frank, Merlot eller Malbec -
eller man sørger for en hurtig vinifikation for at undgå
for meget garvesyre. Drik f.eks. Cabernet-vine til svamperetter, lam,
kogt oksekød, bøffer.
Se Château
Segonzac og Mas Comtal
Cabernet Franc:
Vigtigste
område: St-Émilion, Médoc, Graves, Loire, Italien.
Druen anvendes
sammen med Merlot i St-Émilion og sammen med Cabernet
Sauvignon mange steder. Giver lignende aroma og struktur som Cabernet
Sauvignon, men uden så meget hård syre og tannin. Derfor
er vinen mere imødekommende end Cabernet Sauvignon med aroma
af hindbær, violer og (!) spåner fra blyantspidsning.
|
|
|
Syrah
Vigtigste
område: Nordlige Rhône samt Australien ("Shiraz")
Det nordlige
Rhônes vigtigste rødvinsdrue. Findes 100% i Hermitage og
Cornas, samt næsten 100% i Côte Rôtie, hvor resten
i øvrigt er Viognier. Desuden er druen ingrediens i de fleste
andre vine fra Rhône, f.eks. Vacqueyras, Chateauneuf-du-Pape
etc. Flere domainer udenfor Rhône laver nu vine på 100%
Syrah, f.eks. Chateau des Estanilles fra Faugeres.
En virkelig
stor Syrah-vin er en koncentreret sag, som skal gemmes længe -
gerne 10 år - før nuancerne viser sig, og vinen
åbner sig i al sin pragt. Desuden er er stor Syrah svær
at lave, hvorimod en middelmådig Syrah er let at lave. Dette
gør, at de store Syrah-vine er dyre og ukendte, og i og med,
at de skal gemmes så længe, bliver markedet
begrænset. Det er vin for tålmodige kendere.
Middelmådig Syrah er der dog masser af, og derfor får
druen ikke den anseelse i markedet, den er berettiget til. Et
kendetegn er duft af peber og typisk smag er bærfrugt, kaffe,
røget tjære og hickory træ.
God til stegt
vildand, sammenkogte oksekødsretter, bøf Stroganoff,
gullash, hjerte, nyrer, peberbøf, T-bone. Se druen 100% i vine
fra Domaine Lionnet og Domaine
Bernard Gripa og Chateau
des Estanilles og blanding med Grenache i
vinene fra Domaine des Espiers , Le
Couroulu , Château Haut
Fabregues
, Giraud, Chateauneuf du Pape , Domaine
G. Moulinier , Mas Bruguiere
, Chateau des Estanilles
og Domaine Bordes
Grenache
(Noir)
Vigtigste
område: Sydlige Rhône. Sydlige Frankrig. Spanien (Garnacha).
Grenache er
verdens mest almindelige druesort, men som skabt til at blive blandet
med andre druesorter. Grenache giver vinene styrke og muskler, men
knap så meget charme og frugt. Derfor tilsættes andre
druesorter, ofte Syrah og Mourvedre, eller i Spanien Tempranillo. Et
højt sukkerindhold giver alkoholstærke vine.
Smagselementer
beskrives typisk elementer af kirsebær, brombær,
hindbærmarmelade, peber, lakrids og ristede peanuts.
Vinstokken
elsker varme. Derfor ser man den ikke i det nordlige Rhône.
Grenachevine
har altid været rigt repræsenteret og populære i
Danmark, idet Grenache er hovedingrediens i bl.a. Côtes du
Rhône, Chateauneuf-du-Pape, Vacqueyras, Tavel, Lirac, Gigondas
og Rioja. Og ret beset er det formentligt også disse vine, der
passer bedst til den tungere del af det traditionelle danske
køkken, samtidigt med at vinene er økonomisk
overkommelige og alligevel kan være af høj kvalitet.
Prøv dem til ratatouille, stegt tamand,
efterårsdyrekød, grillmad, hare, lam, peberfrugt,
aubergine, spare ribs, svinekød. Se vinene fra Le
Couroulu og Domaine des Espiers
og Chateau
des Estanilles og Haut
Fabregues og Giraud og Domaine
G. Moulinier og Mas Bruguiere
og Domaine Bordes og Domaine
Fairjal og Château Pique-Perlou.
Mourvèdre
Primær
udbredelse: Côtes de Provence, Côtes du Rhône, Châteauneuf-du-Pape.
Mouvèdre
anvendes især som tilsætningsdrue for at give farve,
struktur, styrke, tannin og en kompleks aroma. Desuden gør den
vinen mere modstandsdygtig mod iltning. Mourvèdre giver vinen
en aroma af skovbund, læder, trøfler, champignon og
bark. Se vinene fra Le Couroulu og Chateau
des Estanilles og Domaine Fairjal og
Château Pique-Perlou og Château
Haut Fabregues og Domaine G. Moulinier
og Mas Bruguiere
Carignan
Primær
udbredelse: Languedoc. Ses dog mange andre steder: Rhône,
Spanien, Nordafrika, Californien.
Carignan er en
kontroversiel drue, som appelationsmyndighederne og vinjournalisterne
ønsker bort fra kvalitetsvine. Sandt er det da også, at
unge Carignan-vinstokke yder ringe til middelmådig kvalitet og
giver tynde vine, især hvis man lader vinstokken levere alle de
druer, den er i stand til. Men hvis man derimod høster
små udbytter fra meget gamle vinstokke - gerne 70 - 100
årige, eller endnu ældre - så er det muligt at lave
fremragende vine på Carignan. Så ringe producenter med
mange unge Carignanstokke på jorden og dygtige producenter med
gamle vinstokke er paradoksalt blevet allierede i deres kamp mod
appellationsmyndighederne for at tillade mere Carignan i netop deres appellation.
Trenden er
imidlertid, at de tilladte mængder af Carignan i de forskellige
appellationers vine falder, og at nogle få hardcore
tilhængere med gamle stokke vælger at markedsføre
deres Carignanvine som Vin de Pays. Et eksempel på dette er
Domaine Bordes i Saint Chinian, hvis bedste vine er Carignanholdige
Vin de Pays. Et godt råd er derfor: Køb kun
Carignanbaserede vine fra seriøse producenter og undgå i
hvert fald kooperativvine. Domaine Bordes
og Château Pique-Perlou
Cinsault
Vigtigste
område: Languedoc. Ikke moderne.
Rødvinsdrue
med lys drueskal, parfumeret, derfor mest oplagt til rosé.
Desvære især tidligere lige rigeligt meget brugt til
rødvin i Languedoc. Men holder vinbonden udbyttet nede og kun
tilsætter den i mindre mængder i vinen, så kan den
give god parfume, f.eks. til (ofte de mere prisbillige) vine i
Minervois og Corbières. Meget tørkeresistent og let at
plukke med maskine, og derfor en forholdsvis "let" drue at
dyrke. Men kun interessant, hvis udbyttet holdes nede, hvillket
bestemt ikke altid var tilfældet i Languedoc for en lille
menneskalder sider. Derfor kan man sige, at den har været med
til at skade Languedocs ry. I dag satser Languedocdyrkerne dog
på kvalitet, og derfor er Cinsault revet op mange steder, eller
anvendes kun som "parfume-tilsætning". I Italien
kaldes den Ottavianello. I Sydafrika er den blevet krydset med Pinot
Noir til sorten Pinotage.
Malbec
Vigtigste
område: Cahors i Frankrig samt Argentina.
Dominerende
rødvinsdrue i Cahors, idet klassisk Cahorsvin indeholder 100%
Malbec. Mindre Cahorsvine kan være blødet op med 5 - 10%
Merlot for at gøre dem nemmere tilgængelige og mindre
voldsomme. Malbec kan - især i Cahors - yde de sorteste vine,
man kan forestille sig, men farven afhænger naturligvis
også af producentens maceration (udblødning). Malbec og
Cahors har været lidt umoderne i en periode, og det tilplantede
areal i Cahors faldt derfor til næsten ingenting omkring 1960,
men er nu stærkt på vej tilbage. Men da mange vinstokke i
Cahors er ret unge på grund af de mange nyplantninger, er
kvaliteten først nu ved at være på toppen igen -
og kun for udvalgte producenter. Den mest kendte Cahorsvin i Danmark
kommer naturligvis fra HKH Prins Henriks i øvrigt meget smukke
Château Caix, men vinene herfra lader imidlertid endnu meget
tilbage at ønske. Topproducenter er bl.a. Chateau
Croisille og det økologiske Clos
d'un Jour.
Sangiovese:
Vigtigste
område: Italien, især Toscana.
De kendteste
vine på Sangiovese er Chianti, hvoraf kun Chianti Classico kan
anbefales, Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano og
Morellino di Scansani.
Druen giver
fænomenale vine i Montalcino (Brunello og Rosso), i
Montepulciano (Vino Nobile) og i de bedste Chianti Classico'er.
Kvaliteten er overmåde afhængig af hvilken klon, der
anvendes. En sådan klon er f.eks. Montalcinos
"Brunello", der formentligt er den bedste. Dårlige
kloner og voldsom overproduktion skaber elendige vine i mindre
estimerede distrikter og især i "gamle dage".
Tænk bare på de tidligere så populære
Chianti'er i bastflasker.
I
Montepulciano anvendes klonen Prognolo, og vinene herfra har meget
mere fast struktur end f.eks. i Chianti, samt en god holdbarhed og
ofte en brændt aroma.
Se La
Casella og Fattoi.
Nebbiolo:
Vigtigste
område: Piemonte (Barolo, Barbaresco)
Fremragende,
men sent modnende, drue, som ligesom Pinot Noir (Bourgogne) er god
til at bringe terroir'ets (jordbundens og beliggenhedens) smag over i
flasken. Anvendes hovedsageligt i Piemonte (Italien), men dog
også lidt andre steder, f.eks. Mexico af L.A.Cetto, samt af
flere i Californien og Argentina. I Piemonte bliver vinen klart bedst
i gode år, da der skal god modenhed til for at opveje tannin og
syre. Som ung er vinen dybrød, men de brunlige nuancer, som
kommer med alderen, er meget markante, og duften bliver så fuld
af tjære, roser og violer. Se L.A.Cetto. |
|