Cahors Regionen og historien Cahors ligger i den sydvestlige del af Frankrig, inde i landet mellem Bordeaux og Languedoc, og omkring floden Lot. Gamle kilder synes at vise, at her har der været dyrket vin siden det syvende århundrede. I det fjortende århundrede købte paverne i Avignon sin vin her. Vinområdet strækker sig fra byen Cahors vestpå til Fumel og flækken Tournon d'Agenais. Selv om området producerer nogle af Frankrigs mest egnstypiske og kraftigste kvalitets-rødvine, så har vinenes popularitet været meget skiftende. Men de er afgjort på vej tilbage. Tidligere var vinen mindst lige så estimetret som Bordeaux, men vinen var sjældnere, dels fordi området er lille og efter datidens situation fjernt fra alfarvej, dels fordi Bordeaux vinhusene faktisk opkøbte en stor del af vinene i fade for at blande dem i deres tyndbenede Bordeauxvine. Omkring år 1850 og årene lige derefter var Cahorsvinenes guldalder. De var da blevet "opdaget" af forbrugerne og nød stor anerkendelse. Vinmarkerne optog ca. 60.000 ha. Men så indtraf katastrofen. Vinlusen Phylloxera kom i 1865 og lagde på få år vinmarkerne øde her - som andre steder - men da området også kan anvendes til andre afgrøder, skiftede mange vinbønder simpelthen til mere sikre afgrøder. Andre steder begyndte man at pode de kendte vinsorter på amerikanske vinsorters rødder for at bekæmpe vinlusen, men den metode troede man ikke rigtigt på i Cahors i begyndelsen. Så man kom alt for sent i gang og områdets vinproduktion sank og sank. Tilmed hærgede en usædvanlig hård frost i 1956 mange af de tilbageblevne vinmarker, og produktionen nåede sit lavpunkt, idet den var så godt som forsvundet helt. I løbet af 1960’erne kom der imidlertid atter gang i udviklingen, og flere og flere marker blev tilplantet med Malbec, og i 1971 kom belønningen i form af Appellation Contrôlée udnævnelsen. Herfra er det kun gået fremad. I Cahors går man meget op i på hvilken "terrasse" marken ligger. Det er sådan, at landskabet omkring floden Lot ikke stiger jævnt, men i tre niveauer, kaldet terrasser. Men man skal dog vide det, for at lægge mærke til det, for særligt markante er de altså ikke. Endnu højere end "tredie terrasse" ligger så et plateau kaldet "Coteaux". Man skal være varsom med at generalisere her, men der er nok en tendens til, at de bedste vine kommer fra tredie terasse og de eleganteste fra plateauet. Måske. Forholdene er komplicerede, for floden snor sig vildt, og terrassegrænserne derfor også. Druerne Druerne er Malbec. Men lokalt kaldes de "Auxerrois" eller "Cot". Det er dog tilladt at iblande en smule Merlot og/eller Tannat, hvilke mange producenter gør i deres mindre cuvèer. Merlot gør vinen blødere og lettere tilgængelig, især i de unge år, mens Tannat tilfører tannin. Det er betydeligt mere almindeligt at iblande Merlot end Tannat, da hoveddruen Malbec selv er mørk og kraftig og selv kan give lang holdbarhed. Malbec er yderligere beskrevet andetsteds på denne hjemmeside: Klik her Landskabet Landskabet er overordentligt smukt, men det ligner ikke andre vinregioner, idet det meste land slet ikke er tilplantet med vinmarker. Man føler sin nærmere hensat til en eventyrlig floddal, på en gang frodig, men også velegnet til vindyrkning. Og fattig på turister på trods af mange seværdigheder oppe ved Dordogne få km mod nord. Det er faktisk en sjælden kombination. Områdets smukkeste vingård, Château Caix (udtales "Kajs") , er i øvrigt dansk - og kongelig - og kendt af næsten alle danskere og lokale, men det er desværre (endnu) ikke her, man skal hente sine vine, hvis det er den bedste kvalitet, man går efter. Lad os håbe det kommer, men det er tydeligvis svært, eftersom man jo må sige, at vingården drives som bibeskæftigelse - indehaverne har trods alt vigtigere ting at passe også. Efter det obligatoriske kik på Château Caix, så nyd frokosten eller middagen på restaurant (og hotel) Bellevue i Puy-l'Evêque hvorfra udsigten er fantastisk, maden fremragende og vinkortet imponerende. Vinene Vi er udpræget i rødvinsland. Eller skulle man sige "sortvinsland"? En klassisk stor Cahorsvin er sort som natten og kraftig og muskuløs som Mike Tyson, længelevende, stofrig og uanvendelig som "long drink" for almindelige mennesker - dertil er den alt for kraftig. Det er vin til kraftigt smagende mad, og en vin , der får dessertens portvin til at smage vandet, - især hvis man ikke vælger den (portvinen) med omhu. Fois Gras, bøffer, peberbøf, franske bøffer, vildt, and, gås, kødfontsauce, mørke gryderetter, casserôle etc. , så er Cahorsvinen på hjemmebane. Men forbrugeren skal huske, at på grund af områdets vækst er der mange unge vinstokke, og de giver altså ikke samme kraft i de mindre vine. Desuden har de lokale jo også behov for en lettere frokostvin på terrassen om sommeren, så derfor findes der faktisk lettere Cahorsvine. Kvaliteten af disse, ja, det er jo en smagssag, men ærligt talt: Hvis man vil have en Beaujolais, så køb en Beaujolais. Lad Cahors' egen befolkning drikke de lette Cahorsvine selv - det er vores råd. Men de store og kraftige Cahorsvine - det er en anden sag. De er værd at gå efter. Og de kan fås til en beskeden pris, hvis man ved, hvor man skal gå hen. Og så alligevel: Der er meget stor forskel på kvaliteten af de forskellige dyrkere. Og der er altså kun ganske få rigtige stjerner. I Vinhuset Les Cépages har vi gjort et stort arbejde ud af at finde de rigtige, og vi er meget stolte af vores to producenter, som begge hører til den absolutte superklasse, men som desuden har en rigtig fornuftig pris. Du finder vores Cahorsvine her: Les Cepages' Cahorsvine Domaine Clos d'Un Jour Château Croisille