Bordeaux
At beskrive
Bordeaux og Bordeaux's vine og geografi i alle detaljer på en
webside som denne er desværre ikke muligt (eller retterer:
Ville blive ulideligt at læse, for der er stof nok til tykke
bøger), så det må blive en kort summarisk
gennemgang, for at give en slags overblik. For større
fordybelse må vi henvise til boghandleren.
Men
altså: Bordeaux området er inddelt i mange
underappellationer, og rundt omkring er der forskellige regler for
klassifikation af vinene og varierende traditioner for
druesammensætning i vinene. Druesorterne til rødvinene -
og det er dem vi primært vil beskæftige os med - er i
øvrigt Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og lidt
Malbec, men i forskellige blandingsforhold rundt omkring.
Ser man
på de to store floder, Garonne og Dordogne, som efter deres
sammenløb tæt ved byen Bordeaux hedder La Gironde,
så får man den første grove opdeling af
området. Se kortet nederst på siden.
Floderne
løber groft sagt mod nordvest og løber som sagt sammen
tæt på storbyen Bordeaux. Men inden vandet når
så langt kommer Garonne fra syd og Dordogne fra øst.
Området mellem disse floder hedder "Entre deux Mers"
("mellem to have") og er et område præget af
historiske minder og fæstninger fra krigene mod England. Her
dyrkes hvide (ofte halvsøde) vine og mod sydvest i
appellationen "Premieres Côtes de Bordeaux"
rødvine, som godt kan være rimeligt gode. Men det er
ikke her de kendte vine kommer fra.
På
den anden side af hver af de to floders løb ligger så
henholdsvis Graves (til venstre, dvs mod vest) og St. Emilion og
Pomerol (til højre, dvs mod nord). Se kortet nederst på siden.
Graves er
langt det største af disse tre og strækker sig helt op
til Bordeaux by. Det var også det første område i
Bordeaux, der producerede kvalitet, og et af de allerførste
slotte var Haut-Brion, som i dag ligger helt inde i Bordeaux by's
udkant, og som i hvert fald eksisterede i 1663 - i dag 1. Cru
Classé, den fornemste klassifikation, og næsten
ubetalelig - og i øvrigt pragtfuld. 1/3 af området laver
rødvin ligesom Haut-Brion, men den kendteste vintype fra
området er nok Sauternes - sød dessert-hvidvin - som
laves i et lille særskilt område omtrent midt i Graves.
Inden vi i
vor beretning omtaler St.Emilion og Pomerol, vil vi først
blive på samme side af floderne som Graves og bevæge os
på en lille tur nordpå , dvs. ned langs floden, og om
på den anden side af Bordeaux, hvor flodbredden har fået
kystkarakter og dannes af de sammenløbne floder i den meget
brede Gironde, der er under indflydelse fra havet og derfor har en
vis saltholdighed. Her kommer de nok mest kendte appellationer
(kommuner, om man vil). I rækkefølge er det Margaux, det
centrale Médoc, St.-Julien, Pauillac, St.-Estephe og det
nordlige Médoc. Her laves de fleste af de store Bordeauxvine,
og de klassificeres som 1. Cru (de allerbedste), 2. Cru osv til 5.
Cru, Cru Bourgeois Superieur og Cru Bourgeois. Det er ikke normalt at
skrive hvilken cru, der er tale om på etiketten, medmindre det
er Cru Bourgeois. De højere placerede vil dog ofte bære
betegnelsen "Cru Classé en 1855" elller lignende. Er
det ingen cru overhovedet, må producenten nøjes med
appellationen, oftest "Appellation Médoc" eller
"Appellation Haut-Médoc". Prisern er flere tusinde
kroner for en flaske 1. Cru af god årgang til omkring en
hundredekroneseddel for en "overkommelig" Cru Bourgeois.
Druerne er primært Cabernet Sauvignon, men meget sjældent 100%.
Området
er forbavsende fladt og præget af Château'erne, hvoraf
nogle er mægtige og pompøse. Det er tydeligt, at her
tjenes penge - masser af penge. Området er desuden fyldt med
turister, som kører rundt i biler og kikker på
vinslotte, til hvilke der som regel ikke er offentlig adgang til
smagning. Et château her er lige så stort som en hel
landsby i Rhône, Beaujolais, Bourgogne etc.
Når
man har set sig mæt på herlighederne, kan en
færgetur over til den anden side anbefales. Færgen
går fra bredden ved landsbyen Lamarque, og overfarten tager det
meste af en times tid. Man lander i byen Blaye på den anden
side, og det er næsten som i en anden verden. Pludseligt er det
fornemme ophøjede rigdomspræg helt forsvundet, og
pludselig kan man blive inviteret indenfor på slottene - eller
måske snarere husene, for fysiske slotte er der ikke så
mange af her.
Lige nord
for byen Blaye ligger Vinhuset Les Cépages'
"vinslot", Château Segonzac,
imidlertid, og her er der faktisk tale om et lille slot. Men noget
snobbet er der nu ikke over det. Her residerer i en sidelænge
familien Herter, som gladeligt tager imod og præsenterer sine
usædvanligt flotte tre "cuvéer" (dvs
vintyper). Selve slottet bruges kun ved særlige festlige
lejligheder. Appellationen er "Premiers Côtes de
Blaye", der regnes for den bedste på denne side af
Gironde. Druesorterne er Merlot og Cabernet.
Mod syd - i
Bourg - stiger Cabernetindholdet en smule i vinene - og stilen bliver
lidt mere bastant. I øvrigt er terrænet pludseligt
særdeles bakket, hvilket er en behagelig overraskelse i
Bordeaux regionen.
Kører
vi videre mod øst fra
Bourg op ad floden kommer vi efter at La Gironde atter har delt sig
i Dordogne og Garonne til den gamle hæderkronede appellation
Fronsac, lige nordvest for byen Libourne. Selv om områdets ry
ikke er, hvad det var i det syttende og attende århundrede,
så findes der her gode køb, f.eks Château de la
Rivière, Château Canon og Château du Gazin, vine
som i årevis har været populære i Danmark. Selv om
området er meget lille (mindre end 5 x 5 km), er vinene meget
forskellige, og de sydligste regnes for de bedste.
Efter at
have krydset bifloden Isle i udkanten af Libourne kommer så
nord for vej D243 Pomerol, hvis Merlot-vine fra at være
næsten ukendte for en lille menneskealder siden, nu regnes for
nogle af de bedste. Det har klart haft en voldsom afsmitning på
priserne, der er steget særdeles voldsomt i den periode. Men
der er ingen klassificering af vinene. Ejendommene er små, i
gennemsnit 10 hektar. Bedste (og dyreste) vin er Château
Petrus, men som Bordeaux's dyreste vin er den er nok uden for de
flestes smertegrænse hvad angår pris. Vi taler om
adskillige tusinde kroner pr. flaske - i hvert fald hvis
årgangen er noget at skrive hjem om.
Efter
Pomerols Merlotbaserede vine vender vi tilbage til Cabernet i
St.-Emilion, som er næste distrikt på vor rute nord for
Dordogne. Men Cabernet'en er her i højere grad Cabernet Franc,
snarere end Cabernet Sauvignon. Det giver vinene herfra deres
særlige karakter, med lidt bitterhed i eftersmagen og lidt duft
af nyspidset blyant. Men begge Cabernet'er anvendes dog, ligesom Merlot.
Vinenes
klassifikation i St.-Emilion er helt for sig selv. De bedste vine
hedder "Premier Grand Cru Classé" (som igen inddeles
i "A" og "B", hvor de to bedste vine,
Château Ausone og Château Cheval Blanc, er "A"),
derefter kommer "Grand Cru Classé" og til sidst
"Grand Cru". Sidstnævnte er efter denne forfattes
mening en noget misvisende betegnelse, som vist tildeles (eller
"anvendes") på selv forholdsvist inferiøre
vine, men det lyder jo flot. Forbrugerne skal imidlertid se efter
ordet "Classé", når de køber rigtig god
St.-Emilion, og ikke lade sig forblænde af "Grand Cru"
uden at have smagt vinen eller uden at have stor tillid til
vinhandleren. Der er ingen sammenligning med f.eks. Bourgognes
"Grand Cru'er" som er toppen af toppen. Her er det
desværre ofte tæt på bunden.
Byen
St.-Emilion er et kapitel for sig. Det er den mest (og vel
nærmest eneste) "vaskeægte" pittoreste vinby i
Bordeaux. Det er stedet at hygge sig og gå en tur i gaderne, og
er man så heldig at overnatte her, så bor man lige midt i
charme-centeret i Bordeaux-distriktet. Byen har en voldsom historie
og interessante seværdigheder, bl.a. en kirke skåret ind
i klippen. Tæt derved finder man hulen, som den Bretonske munk
Èmilion, der har givet navn til byen, boede i. Han var kendt
for med sine råd med sikkerhed at kunne kurere unge pigers
barnløshed på kun 9 måneder!
Øst
for St.Emilion ligger de mindre kendte appellationer Côtes de
Castillon og Côtes de Franc. Vinene herfra er lavet af stort
set samme druesammensætning som i St.-Emilion med ca 50%
Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, men de er lettere og
knap så velafrundede.
Ved byen
Castillon-la-Bataille blev et afgørende slag udkæmpet
mellem englændere og franskmænd i 1453, hvorved
Aquitanien skiltes fra England efter 300 år.
Endnu
længere østpå - ofte kaldet "Bordeaux's
bagland" findes distrikterne Montravel og Monbazillac (begge
hvidvinsområder) og Bergerac, og videre længere oppe ad
floden Dordogne finder man et af Frankrigs allersmukkeste og
interessante turistområder med forrygende smuk natur og
seværdigheder som stenaldergrotterne i Lascaux. Syd herfor
ligger vindistriktet Cahors, men det er en anden historie.
