Beaujolais Vinklassifikation i Beaujolais  De fleste mennesker kender desværre kun Beaujolais fra "Beaujolais Nouveau". Men Beaujolais Nouveau er et markedsføringstrick for dels at få hurtige penge i kassen, dels at slippe af med de værste dråber fra dårlige marker og unge vinstokke. Vinene er langt fra så gode som de øvrige vine fra området. Så lad os hurtigt glemme Beaujolais Nouveau og gå videre. Den almindelige røde Beaujolais (ikke Nouveau) er en letdrikkelig frugtagtig vin, som ikke er fremstillet for at blive lagret i årevis. Ukompliceret, charmerende og lettilgængelig. Beaujolais Village er en lidt kraftigere vin, der kommer fra en række udvalgte områder. Fyldigere end Beaujolais. Kan med fordel gemmes lidt længere, dvs. 3-4 år. Drik den til charcuteri, fjerkræ, frokoster, havefester og forretter. Serveres let afkølet, 12-13 grader. Domaine des Duc De allerbedste vine fra Beaujolais kommer imidlertid fra én af de 10 kommuner med cru-betegnelse, f.eks. "Fleurie". Er vinen desuden fra et domaine, snarere end fra en negociant, bør kvaliteten være endnu bedre. Endelig kan vinen være fra et særligt udsøgt "climat" (lille område), f.eks. "Les Moriers" i Fleurie, eller den kan i sjældne tilfælde være fra "vielles vignes" - gamle vinstokke. Det bør nævnes, at der også laves hvide Beaujolais'er, hhv Beaujolais Blanc og Beaujolais Village Blanc. De minder en del om lette friske Mâcon-vine, hvilket ikke er så mærkeligt, da Beaujolais ligger lige syd for Mâcon distriktet. Beaujolais' røde cru-vine: De 10 forskellige Cru-betegnelser Saint-Amour, Juliénas, Chénas, Moulin-à-Vent, Fleurie, Chiroubles, Morgon, Regnie, Brouilly og Côte de Brouilly dækker den appellation, vinen er dyrket på, og er oftest også navnet på kommunen. Valget af den rette Beaujolais Cru afhænger af lejligheden, menuen og årstiden. Det er dog ikke mere kompliceret, end skulle man tage fejl og vælge den mindst velegnede til lejligheden, så vil skaden være begrænset: Alle vil formentligt alligevel finde vinene dejlige og drikkelige - hvis de kommer fra en god producent. Servér dem ved 14 grader Celsius, og altså ikke så kolde som en almindelig Beaujolais. Régnié: Den billigste cru og den sidste, som fik Cru-status. Det skete i 1988. Jorden består af nedbrudt granit fra Fleurie-massivet, jævnfør nedenfor. Typiske smagselementer er ribs, brombær og hindbær og vinene er elegante og bløde. 4-5 års holdbarhed. De særligt gode marker har en climat-betegnelse, f.eks. "La Ronce". Drik Régnié til lette kødretter, paté, lyst kød, forretter. Domaine Passot Les Rampaux Chénas: Chénas udtales med stumt s og altså ikke med udtalt s som Rhône vinene Cornas, Vacqueyras og Gigondas. Chénas har sit navn efter de egetræer, som engang i middelalderen fandtes i området, men bl.a. pga. at Louis XIII foretrak denne vin, vandt den ry, og tilpantningerne tog til på de stejleste skråninger i Beaujolais. Mærkeligt nok har en stor del af vinmarkerne i kommunen slet ikke appellation Chénas, men indgår derimod i Moulin-à-Vent appellationen. Sandheden er da også, at de to appellationers vine minder meget om hinanden, dog med Moulin-à-Vent som "storebror". Men man skal nu ikke regne Chénas som andenrangs af den grund. Den er derimod snarere en tiltrængt mellemting mellem de kraftige Moulin-à-Vent og de øvrige cru'er. Chénas er en forførende krydret vin, fløjlsagtig i munden, men også robust og koncentreret med gemmepotentiale. Fyldigere og kraftigere end Juliénas, men med mindre parfume og elegance. Violer og solbær. 5-6 års holdbarhed. Drik den til kødretter med sauce og kraftige oste. Domaine des Duc og Le Vieux Domaine Chiroubles: Den letteste af Cru-vinene og den mest typiske Beaujolais. Vinmarkerne ligger højest af alle Beaujolais cruerne, op til 480 meter over havet, men beskyttet i en gryde af højere bjerge rundt omkring, og jorbunden er udpræget granitsand fra Fleurie bjergmassivet. Vinen er ikke særligt kendt uden for Frankrig, hvilket er meget synd, for det er en lille perle, fuld af charme. Blomsterduft af pæon, liljekonval, iris og viol. Bærassociationer: Jordbær, hindbær, ribs. En fremragende forårsterrassevin. Skal ikke gemmes i årevis. 4-5 års holdbarhed. De særligt gode marker har en climat-betegnelse, f.eks. "Bel Air". Drik Chiroubles til charcuteri, lyst kød, forretter. Eller blot for sig selv som den er. Domaine Passot Les Rampaux Juliénas: Områdets navn stammer fra Julius Cæsar, idet historien siger, at der allerede var bosættelser her på hans tid. Fyldig, kraftig og righoldig vin. Duft af fersken, røde frugter og blomster. I munden fornemmes frisk frugt med masser af struktur og krop. Kræver lidt tålmodighed. Drikkes bedst om efteråret og efter mindst 2 år. Drikkes allerbedst - og klassisk - til fjerkræ i sauce samt fuglevildt. I en rigtig Coq au vin skal der en Julienas i sovsen og to på bordet (nogle siger dog Chambertin, men det er vist gået af mode). Desværre er der i Julienas ingen domainer med absolut superstjernestatus, som Duc, Passot, Le Vieux Domaine, Desvignes, Chignard og Les Fines Graves, men Chateau des Chers er nu ikke at kimse af, og prisen er her meget fordelagtig. Morgon: I Morgon har der beviseligt været dyrket vin så langt tilbage som i det 10. århundrede. De allerbedste og mest karakteristiske Morgonvine kommer fra climat'en med navnet Côte de Py, og da der er ret stor forskellighed i appellationen, gør man sig selv en tjeneste, hvis man noterer sig navnet på en eventuel climat på flasken, skulle det ikke være en Côte de Py. For at gøre det særligt svært, kan en climat imidlertid også være en særlig god mindre del af selveste Côte de Py, f.eks, Javernières, men så vil der også stå Côte de Py på etiketten. Morgonvine har vægt og righoldighed. I gode år smager de af modne kirsebær, fersken, abrikos og blomme. Duftelementer desuden krydderurter og blomster. Navnet på byen "Morgon" er synonym med en bestemt smagsmæssig udvikling i vin ved lagring: Man siger at vinen "morgoniserer", og man kalder den righoldige jernoxid i den røde jord for "morgon". Faktisk hævder flere ansete forfattere, at det er Morgon-vinens måde at "morgonisere" (ældes) på, der har givet navn til byen Morgon og jernoxiden og ikke omvendt. Jorden består - foruden jernoxiden, af basaltisk grus af vulkansk oprindelse med kiselholdigt skifer. I udkanten af appelationen varierer sammensætningen dog en del, og vinene skifter som nævnt karakter. Morgon er måske den mest populære Beaujolais cru, og i hvert fald meget karakteristisk. Perfekt til kød med sauce. Kan gemmes og er bedst efter et par år. Domaine Desvignes er superstjerne i appellationen. Moulin-à-Vent: Moulin-à-Vent appellationen stammer helt tilbage fra 1924, hvor dyrkerne fik ret til betegnelsen "Moulin-à-Vent", opkaldt efter vindmøllen på stedet. Appellationen har altså ikke navn efter byen, som i øvrigt hedder Romaneche-Thorins, og måske af samme grund omfatter appellation Moulin-à-Vent foruden Romaneche-Thorins også en stor del af kommunen Chénas, som endda ligger i departementet Rhône, mens Romaneche-Thorins ligger i departementet Saône-et-Loire. Det er formentligt kun franskmænd, som kan se logikken i dette, men lokale på stedet vil hævde, at appellationsgrænsen følger jordbundens karakter og dermed vinens smag, og det er jo i så fald fint. Moulin-à-Vent er i hvert fald den kraftigste Beaujolais, og kaldes ofte "Kongen af Beaujolais". Granit-undergrunden er rig på mangandioxid og ovenpå ligger et lag laksafarvet sandstensgrus. Denne specielle undergrund giver vinen sin karakter. Mere holdbar, og anderledes end de øvrige. Koncentreret og stofrig som Bourgogne. Aroma af roser, iris, krydderurter og moden frugt. Bør ligge et par år, men holder 10 år eller mere. Serveres især til rødt kød, kraftige eller krydrede oste eller vildt.Se Les Fines Graves og Le Vieux Domaine, som begge er superstjerner i appellationen. Fleurie: Fleurie-vinen er modstykket til Moulin-à-Vent: Finesse, elegance, kompleksitet og storhed på en gang. "Dronningen af Beaujolais". Dufter forførende aromatisk af iris, violer, sommerroser, fersken, solbær og rød frugt. Charmerende lang silkeagtig frugtsmag. Den mest yndefulde og delikate Beaujolais. Altid pigernes favorit og derfor meget efterspurgt, måske på grund af navnet, for sandheden er, at der er en del forskel på vinene rundt omkring i appellationen. Her følger appellationsgrænsen nemlig kommunegrænsen snarere end geologien. Appelationen Fleurie, som ligger mellem Chiroubles og Moulin-À-Vent producerer - en lettere og elegantere Chiroubles-type i nogle områder, og mere strukturerede "Moulin-à-Vent-type andre steder. Domaine Passot Les Rampaux marker ligger således i vest tæt på Chiroubles og Domaine Michel Chignard, som er absolut superstjerne i appellationen, har marker i det allerbedste climat "Les Moriers" op ad Moulin-à-Vent. Mens overfladejordens sammensætning og hældning således varierer, er undergrunden dog domineret af en særlig "Fleurie-granit", bestående af såkaldt biotit med store krystaller. Denne granit finder man mange steder i Beaujolais. Vinen har omkring 5-6 års holdbarhed. Servér den til lyst kød, lam, fjerkræ, kalvelever. Saint-Amour: Området ligger lige syd for og op til Mâcon med hvidvinene Saint-Véran, Pouilly-Loché og Puilly-Fuissé. Området ligger således på grænsen mellem Macôns kalkundergrund og Beaujolais granitundergrund. På de gode voksesteder bliver Saint-Amour-vinene "dukse-vinen" hvad angår balance og behagelighed, og de har en klassisk frugtagtig duft af gamay-drue og kirsebær samt af reseda. De er knap så kraftige og strukturerede som naboerne Julienas og Chénas, men betydeligt mere så end f.eks. Chiroubles og Régnié, omend det ikke er helt ligegyldigt, om druerne har vokset nord eller syd i kommunen, men de forener ofte på den mest eksemplariske måde deres styrke med charme. Jordbunden er lerholdig granit- og kiselskærver med skifer. Drik dem til fjerkræ, vildtretter, indmad - eller konfekt! Domaine des Duc er stjerne i dette område, især i de senere år efter generationsskiftet, og Des Ducs Saint-Amour er bestseller i Vinhuset Les Cépages. Brouilly og Côte de Brouilly: Disse to appellationer må ikke forveksles. De er meget forskellige på grund af helt forskellig jordbund. Brouilly er formentligt den lettest drikkelige af alle cru'erne, rund og blød, mens vinene fra Côte de Brouilly, der består af vulkansk jord på kraftige skråninger, er meget mere robuste og tanninholdige. En Brouilly skal drikkes ung, men en Côte de Brouilly bør gemmes et par år eller flere, især hvis den kommer fra en god producent. Distriktets førende topproducent er Château Thivin, som er en af Beaujolais' kult-producenter. Gamay - Beaujolaisdruen